Vindruesorten Viognier - Les Cepages

Gå til indhold

Hoved menu:

Læsesalen > Hvidvinsdruer
 
Viognier
 
 
Vigtigste område: Condrieu i Rhône.
Den sjældneste drue. Indtil for ganske få år siden så godt som ukendt uden for Condrieu, og i 1986 kun tilplantet på i alt knap 33 ha i hele verden. Men i Condrieu laver den fænomenale hvidvine, og derfor er dens udbredelse langsomt stigende. Den er imidlertid meget vanskelig at dyrke og kræver meget af vinbonden. Udbyttet er desuden meget lille, men vinen har stor krop og overdådig duft af blomstrende hvidtjørn, abrikos, moskus, fersken, pære, tilsat et stænk af alle de blomster, man kan tænke sig, kaprifulium, jasmin, primula. Ubetinget den mest feminint sexede druesort, på en gang forførende og elegant - for fuld skrue.
Smag den, hver eneste gang lejlighed byder sig. Det er stadig en sjældenhed og en oplevelse. Den er på vej til at blive modedrue, men den er stadig vanskelig at dyrke. Prøv den til rosmarin- eller safrankrydrede forretter, melonforretter, salater, hummer i salat (uden eddike), krabbe i salat (ditto), pighvar, brisler - eller måske allerbedst som aperitif, sammen med den nye veninde...

 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu