Merlot - Les Cepages

Gå til indhold

Hoved menu:

Læsesalen > Rødvinsdruer
 
Merlot
 
 
Vigtigste område: Det nordlige Bordeaux: Pomerol, St. Emilion, Blaye, Bourg.
En med urette ret miskendt drue. Berømt især p.g.a. et eneste vinslot, Pétrus i Pomerol, men anvendes mange andre steder uden at være særligt estimeret. Men alligevel populær. Hvorfor nu det: Jo, druens styrke er samtidigt den svaghed: Merlotvin er blød, let drikkelig, velegnet til begyndere, mild, lækker. Det tiltaler i særdeleshed begynderen udi vinsmagnings kunst, men når man så samtidigt kan lave så store vine, som Pomerol præsterer, så er der jo også noget til kenderne. Hvorfor er den så ikke så estimeret? Det skyldes dels det faktum, at den ikke ligefrem giver struktur og garvesyre i vinen, dels at den er "andenviolin" i de store gamle berømte Bordeauxvine, især på "venstre bred", dels at den fik meget dårlig omtale i den meget sete film "Sideways". Men den er alligevel et kæmpehit i USA, hvor man værdsætter bløde, milde letdrikkelige vine, som kan drikkes forholdsvist unge. Det er en vaskeægte "pleaser", men i Frankrig har man (bortset fra i Pomerol) set den som en drue, der var nødvendig, ikke blot for at gøre de hårde Cabernetvine lidt mere imødekommende, men også for at bibringe fylde midt i munden og ikke bare i gummerne, hvor garvesyren angriber.
Som blandingsdrue sammen med Cabernet Sauvignon er den derfor vigtig, men også i visse italienske vine gør den vinen mere imødekommende. Af alle steder kommer druen dog bedst til sin ret i Bordeauxområderne på den højre flodbred, Pomerol, St. Emilion, Blaye, Bourg.
Druen vil i varme område kunne modne lidt for hurtigt og give lettere vine.
100% Merlotvine er frugtagtige, fyldige til lette, sødmefyldte og frem for alt mild med fløjlsblød tannin. Og de kan nydes unge. Hvilke frugter vinen smager af er mere komplekst, for det afhænger utroligt meget af voksested og vinifikation. Det kan derfor være alt muligt: Jordbær, hindbær, blommer, svesker, kirsebær, solbær, figner, kanel, nelliker, frugttærte, men det afgørende kendetegn er og bliver blødheden.
Velegnet til pastaretter med kødsauce, svamperetter.
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu