Languedoc - Les Cepages

Gå til indhold

Hoved menu:

Læsesalen > Vindistrikter
Languedoc

1. Geografi
Languedoc er et kæmpe vinområde, strækkende sig fra Roussillon i syd til de sydlige Rhôneområder (Chateuneuf du Pape, Lirac og Tavel) i nord. Området har flere underliggende appellationer, f.eks. Fitou, Corbières, Saint Chinian, Minervois, Faugères og Coteaux du Languedoc. Flere af disse har igen navngivne underområder, og desuden kan hvidvine og rødvine have forskellig appellation, selv om de vokser side om side.

Så sent som omkring 1980 var kvaliteten af vinene i bedste fald kun på det jævne, men nogle få seriøse dyrkere, som satsede på kvalitet frem for kvantitet, viste vejen. Kvaliteten fremkom som følge af tre altoverskyggende årsager: Mindre udbytte, bedre druesorter og bedre uddannede oenologer. Især har druesorten Syrah vist sit potentiale i Languedoc, og en af pionererne var her Michel Louison fra Château des Estanilles i Faugères. I dag er Languedoc leverandør af en lang række fremragende vine, og der er ingen tvivl om, at det er her, de bedste køb gøres, og at kvaliteten af vinene vil stige yderligere og flere fremragende vine vil dukke op.

I Vinhuset Les Cépages er vi meget stolte af vort enestående program, som viser områdets helt fantastiske potentiale - og som gør Vinhuset Les Cépages til den førende Languedocimportør og -forhandler i Danmark. Når vi satser så meget på Languedoc, er det naturligvis fordi vi finder, at man her får ikke bare de bedste vine til prisen, men også nogle af de bedste vine overhovedet, som menigmand kan betale. At de så endda passer fortrinligt til det danske køkken, kan vi jo bare prise os lykkelige over.
Et kort som dette over Languedoc er dømt på forhånd til at være upræcist, for appellationerne og grænserne ændres hele tiden i disse år. Men helt forenklet: Languedoc består af områderne
Coteaux du Languedoc
Clairette de Languedoc
Faugères
Saint-Chinian
Minervois
Minervois la Livinière
Cabardès
Malepère
Limoux
Corbières
Fitou
Dette er - som vi senere skal se - den forenklede version, for der er masser af underområder og "climats" i området. Det vender vi tilbage til.

Landskabet i det store område er rustikt, men afvekslende fra kystområdernes flade vidder til vilde bakker inde i landet. Store dele af området ligger uopdyrket hen - det er ligesom om kun vin og oliven kan vokse her, hvilket måske også er tilfældet. Frodigt grønt er det i hvert fald ikke, før man kommer op nordpå i Massif Centrale, nord for Saint-Chinian og Faugères.

3. Klassifikationsregler og kvalitet

Der er godt nok en slags "Cru"-klassificering i Languedoc, idet nogle climat'er er udnævnt til "Cru", men det slår ikke rigtigt igennem på etiketterne, og udviklingen går hurtigt i Languedoc, så Cru-benævnelsen er somme tider ret illusorisk.

Det er således stadig markedet, der styrer her, ligesom i Rhône, men man må nok også sige, at kunderne til kvalitets-Languedoc indskrænker sig til dem, der har "opdaget" områdets store kvaliteter. For mange andre er Languedoc stadig fordomsfuldt forbundet med billig bællevin af ringe kvalitet.

Kvaliteten har imidlertid været i raketfart for opadgående de sidste tyve år - især hos de seriøse dyrkere, som der heldigvis bliver flere og flere af. Forklaringen er simpelthen, at det i dag bedre kan betale sig for vinbonden at producere kvalitet end rå mængde, hvilket bestemt ikke var tilfældet for ca 20 år siden. Desuden er mange nye producenter meget bedre skolede på vinuniversitet end tidligere generationer. Derfor plantes der nu kvalitetsdruesorter og kvalitets-kloner af disse sorter, med lavt hektarudbytte og god kvalitet, og der beskæres "grønt", dvs at de overskydende drueklaser skæres bort, mens de er små, så de resterende druer kan få mere styrke. Og fadlagring anvendes i langt højere grad end før til de bedste cuvéer. Alt dette gør, at der i dag produceres forrygende kvalitet i Languedoc. Det er Rhône-agtig vin til priser, der sagtens kan konkurrere med Rhône.

4. Rødvins-appellationer i Languedoc

Appellationsreglerne for "Languedoc" og "Coteaux du Languedoc" er blevet ændret i løbet af de sidste to år.

Før 2007:
"Languedoc" var et geografisk område, ikke en appellation.
"Languedoc-Roussillon" var samme område plus området Roussillon
"Coteaux du Languedoc" var en appellation, omfattende en del af Languedoc-området.

Nu:
"Appellation Languedoc" er en ny fælles appellation omfattende følgende områder i Languedoc-Roussillon: Coteaux du Languedoc, Collioure, Corbières, Minervois, Côtes du Roussillon, Cabardès, Malepère og Limoux. Disse appellationer bliver derfor underappellationer til appellation Languedoc. "Appellation Languedoc" er således fra nu af en generisk appellation ligesom "Bordeaux", Bourgogne" og "Côtes du Rhône". Vin med "Appellation Languedoc" er altså fra et af disse områder, men af kvalitetsmæssige eller geografiske grunde ikke fundet værdige til en finere underappellationsangivelse.

Hertil kommer så, at "Appellation Coteaux du Languedoc" i de kommende år formentligt helt vil forsvinde, efterhånden som denne appellations meget spredte områder rundt omkring i Appellation Languedoc vil få egne underappellationer. I dag betegnes de som "Climats" eller somme tider som "Cru'er" i Coteaux du Languedoc.

Der er således områder i Languedoc, som ikke er en del af Appellation Languedoc, nemlig Faugères, Saint-Chinian og Fitou.


2. Vintyper i området

Der produceres vin af alle farver og stort set alle typer i området, hvilket ikke er overraskende, da det faktisk er verdens største vindistrikt. Det er således større og producerer mere vin end hele USA's samlede vinareal. Men de røde vine er dominerende, og druesammensætningen er omtrent som i den sydlige Rhône region, dog måske med en anelse mere Mourvedre i Minervois og Corbières, men det er under alle omstændigheder marginalt.

De hvide vine minder også om Rhône vinene, dog nok med noget friere grænser for drueblandingerne i cuvéerne, hvilket fører til - foruden Roussanne og Marsanne - hyppigt brug af Grenache Blanc, Grenache Gris, Bourbulenc, Viognier, Chenin Blanc, Clairette. Desuden er der en del Vin de Pays med andre druesorter, f.eks Chardonnay. Der kan derfor være fund at gøre.

Det samme gør sig gældende med rosévinene, og her er der i hvert fald fund at gøre, f.eks. Château des Estanilles' 100% Mourvedre-rosé, som er helt unik.

Det store overbliksbillede af området Languedoc's rødvinsappellationer er derfor fra 2007:

Appellation Languedoc
Coteaux du Languedoc, med underappellationer:
Pic-St.-Loup
Terrasses du Larzac
Montpeyroux
La Clape
Pezenas
Saint-Georges d'Orques
Grès de Montpellier med La Mejanelle
Minervois
Minervois la Livinière
Corbières
Malepère
Limoux
Cabardès
Côtes-du-Roussillon
Colliure
Faugères
Saint-Chinian
Fitou

Appellation Côteaux du Languedoc:

Appellationen er under afvikling, og underområderne (climats) forventes hurtigt at "rykke op" som egne underappellationer i Appellation Languedoc. Denne disposition er let forståelig, når man ser på kortet, hvor usammenhængende Coteaux du Languedoc er, med mange adskilte "klatter" på kortet, med hver sin climat-betegnelse, f.eks. Pic-St.-Loup, La Clape etc. Den mest lysende stjerne i Coteaux du Languedoc er Pic St.-Loup i nord med flere berømte producenter og sin helt egen stringente vinstil, dikteret af den køligere nordlige og højtliggende beliggenhed. Andre kendte underområder er climat'en Montpeyroux inde i landet, og de knap så estimerede "små" climat'er La Méjanelle og La Clape, som ligger nærmere kysten.

Bedste producenter udover dem, der er nævnt i underappellationerne er følgende (ordene "Domaine" eller "Château" er udeladt): Mas des Chimères, Alain Chabanon, Peyre Rose, Les Aurelles, Lacroix Vanel, Prieuré de Saint-Jean de Bébian, de Terre Megère, de la Prose, Saint Georges d'Orques, de Flaugergues, Les Vins Skalli, Puech-Haut, Faurmarie, Clos de Nines, Château l'Argentier.

I området finder man i øvrigt de to bedste Vin de Pays-vine i hele Frankrig, som begge forhandles af Vinhuset Les Cépages, nemlig først og fremmest  den Cabernetbaserede Mas de Gaumas Dussac, som var den allerførste overhovedet til at lave exceptionel topvin i hele Sydfrankrig (Midi) og dermed påvise områdets potentiale, og Domaine de la Grange des Pères , som er en lidt mere traditionel Languedocvin, som "næsten" overholder appellationsreglerne, men dog også bruger Cabernet og derfor må sælge som Vin de Pays. 

Underappellation Pic St.-Loup: I denne den bedste og vigtigste af climat'erne i den nye Appellation Languedoc tillades maksimalt 10% Carignan, hvilket er langt under gennemsnittet i Appellation Languedoc. Det kølige bjergrige terroir klæder Syrah, som får meget mere elegante vilde røde bærnuancer, end det er tilfældet nede i lavlandet. Bedste producenter er Clos Marie, Mas Bruguière, Ermitage du Pic Saint.Loup, Mas Foulaquier, Château La Roque, Ch. de Cazeneuve, Dom. de l'Hortus, Ch. de Lancyre, Ch. de Lascaux, Mas de Mortiès.

Climat'et La Mejanelle i underappellationen Grès de Montpellier er bedst kendt for producenten Pierre Clavel på Domaine Clavel, som laver flere forskellige dejlige rødvine i typisk Middelhavs-stil og mindende om Châteauneuf, og endda til meget overkommelige priser.

I Montpeyroux, på Domaine L'Aiguelière produceres vilde og brutale, men flotte Syrahdominerede vine. Andre topproducenter i dette kølige område - ikke så forskelligt fra Pic-St.-Loup, er Domaine Font-Caude og La Jasse Castel. Mere traditionel er Domaine d'Aupilhac.

La Clape er tordnet frem på vinhimlen med Syrahbaserede vine på en knold af kalksten helt ud til Middelhavet.

Oprindeligt var det alene et glimrende hvidvinsområde - druesort Bourbulenc - og der dyrkes stadig hvidvin, men det er rødvinen, som nu er i højsædet. Château la Negly er kongen her. Store flotte Syrah-, Mourvedre og Carignanbaserede vine, som er stjerner på den internationale vinhimmel.

En ny lille stjerne er Château l'Hospitalet, og en klassiker er Dom. Pech Redon, hvis røde vine dog kan være noget støvede.

Appellation Faugères:

Faugères appellationen på skråningen op til Massif Centrale, lige øst for Saint-Chinian er en super rødvinsappellation, men der produceres også fremragende rosévin. Druerne til rødvinene i Faugères er traditionelt Cinsault (max 60%), Carignan (max 30%), Syrah og Mourvèdre (min. 20%) og Grenache (min. 20%). Vinene skal have mindst 11.5% alkohol - hvilket vist aldrig er et problem. I dag anvender seriøse dyrkere mest Syrah og Grenache i deres cuvéer. Vinene er kraftige som følge af druerne Syrah og Grenache. Idet især gæringsmetoder, gæringstid og mængden af fadlagring varierer, men også fordi der er forskellige jordbundsforhold, varierer vinene fra producent til producent. Desuden har hver producent typisk 3 - 5 forskellige cuvéer med forskellig druesammensætning, fadlagring etc.

Den nordøstlige del af appellationen, omkring byerne Lentheric og Cabrerolles, giver nok de bedste vine, men forskellene i terroirets kvalitet er nu ikke stor.

Faugèresvin er - bl.a. som følge af den skiferholdige jordbund, som holder på varmen, dræner godt og tillader rødderne at trænge dybt ned, - karakteriseret ved stor frugt, mineralsk kompleksitet og koncentration. Nogle producenter med højtliggende marker får en særlig "moderne" elegance frem, f.eks. Château des Estanilles, hvorimod andre laver mere traditionelle Faugèresvine med duft og voldsom smag af krydderi og vilde animalske toner, f.eks. Château Haut Fabregues.

Bedste producenter (ordene "Domaine" er udeladt): Ch. Haut Fabregues, Jean-Michel Alquier, Leon Barral, Saint-Antonin, Valambelle, de l'Ancienne, de La Liquière, Mas d'Alezon, Mas de Capitelles.

Vinhuset Les Cépages er stolte af at være pionér i Danmark med import af vine fra Faugères, idet vi som de første hjemtog vine herfra, nemlig fra Château des Estanilles, der nu imidlertid er solgt, så fremtiden er mere end uvis, og senere desuden Château Haut Fabregues, med vilde bærnuancer, og senest med det estimerede Domaine de la Météore og endelig med Domaine Valambelle - et gedigent fund af en ny super-producent.

Til Château Haut Fabregues
Til Domaine Valambelle
Til Domaine de la Météore

Appellation Saint-Chinian

Saint-Chinian består faktisk af tre underområder, som tilsammen omfatter hele appellationen.

Mod nordøst ligger Roquebrun, en meget smuk egn, hvor man satser massivt på Syrah, f.eks. hos producenten Canet Valette. Desværre er der mange, som mener, at Syrahdruen har det noget for varmt i Roquebrun, så vinene bliver overmodne med hårde tanniner og savner Grenache til at give rundhed. Mere afdæmpet er Château Maurel Fonsalade og Château Viranel.

Vest for Roquebrun finder man området Berlou, et højtbeliggende plateau, som giver vinene mere frugtsyre end i Roquebrun. Men her er den foretrukne drue Carignan. Reglerne foreskriver ligefrem minimum 30%. Til gengæld er vinstokkene ofte gamle, hvilket jo hjælper gevaldigt på Carignans kvalitet. Bedste producent er Domaine Rimbert.

Mod vest og syd findes imidlertid nok det bedste område for vin i Saint Chinian.

Bedste producenter (ordene "Domaine" eller "Château" er udeladt): Mas Champart, Maurel Fonsalade, Prieuré des Morgues, Borie la Vitarèle, La Madura, Bordes. Den franske darling er lidt uforståeligt Clos Bagatelle som mest skiller sig ud med prisen.


Appellation Minervois

Syd og sydvest for Saint-Chinian ligger et stort vinområde: Minervois - eller "området omkring Minerve". Byen Minerve er opkaldt efter kunstens, videnskabens og håndværkets gudinde Minerva. Terroirmæssigt og kvalitetsmæssigt er der store variationer her. Mod vest Atlanterhavsklima, mod øst Middelhavsklima. Mange små seriøse producenter, men også store konsum-fabrikker og kooperativer med sjaskede eller sure vine. Men kvaliteteten er overalt stigende, og det er et område at holde øje med - især fra de små producenter. Mange småbakker i terrænet giver mulighed for at lave varme og aromatiske vine med krydderi, aroma og finesse. De lokale opdeler Minervois i otte terroir'er, men disse fremgår dog normalt ikke af etiketten. Det bedste område er Minervois la Livinière.

Der er naturligvis forskelle på disses vine, men forskellene er oftest mindre end forskellene mellem producenterne. Priserne er endnu lave, og der er helt oplagt fund at gøre.

Bedste producenter er (ordene "Domaine" eller "Château" er udeladt): d'Oupia, Pierre Cros, Cabezac, de Rieux, Sainte-Eulalie, Villerambert-Julien, du Gravillas, L'Oustal Blanc, Jean-Baptiste Sénat, Hecht & Bannier, Primo Palatum, Villa Serra.

Bedst i den fornemmere - og særdeles spændende - underappellation Minervois La Livinière er Borie de Maurel, des Aires Hautes og Clos Centeilles.

Appellation Cabardès

Denne appellation, vest for Minervois, er noget helt for sig selv p.g.a. indflydelsen af Atlanterhavsklima fra vest. Det er ved at være for barskt for Grenache og Carignan, men fint for Bordeaudruerne Cabernet og Merlot. Bordeauxdruerne skal udgøre mindst 40%, men der skal også være mindst 40% Syrah og Grenache. Carignan er forbudt efter 2003.

De fleste dyrkere har svært ved at lave kvalitet, men hos et par stykker lykkes det. Domaine de Cabrol er klart bedst, men Château de Pennautier og Château Ventenac og Château la Bastide er også spændende.

Appellation Côtes de Malpère

Glem det! Livet er for kort til dårlig vin.

Appellation Corbières

Corbières er beliggende syd for Minervois og nord for Roussillon, syd for floden Aude, og op mod Carcasonne. Det er de gamle catharers land, inden de blev udryddet i 1200 tallet. Et stort og varieret område, med masser af vild og barsk natur. Mod øst med Middelhavsklima, men mod vest påvirket af Atlanterhavet. Mange dyrkere anvender nu Grenache, Syrah og Mourvedre og en forlænget maceration, som medfører stofrige og mørktfarvede vine med stor fylde. Herved bliver vinene lagringsholdbare og får en krydret duft af vilde urter, dyrevildt og underskov, som træder mere frem med alderen. Mod vest dyrkes desuden Bordeauxdruer, da de trives meget bedre her end de traditionelle middelhavsdruer. Især har Mourvedre og Carignan problemer i de vestligste egne af appellationen.

En meget varieret jordbund og de forskellige klimatiske forskelle inden for appellationen betyder, at de lokale skelner mellem ikke færre end 9 forskellige terroir'er, som dog sjældent fremgår af etiketten, og som paradoksalt nok heller ikke er blevet beskrevet med typiske stilarter i vinene. Måske fordi enhver beskrivelse ville byde på så mange undtagelser, at den blev meningsløs. Så indtil videre er opdelingen i øst og vest nok den eneste rimeligt meningsfulde, men en enkel ekstra tommelfingerregel er dog, at de bedste vine ofte kommer fra områderne tæt ved floderne i området.

Bedste producenter (ordene "Domaine" eller "Château" er udeladt): Mansenoble, Cave d'Embre-et-Castelmaure, Champ des Sæurs, La Voulte-Gasparets, Ollieux Romanis, Pech-Latt, Clos de l'Anhel, Adenis, du Grand Arc, Grand Lauze, Maxime Magnon, Les Clos Perdus, Maison Gérard Bertrand.


Appellation Fitou

Denne appellation var nok den første, danskerne fik øjnene op for som leverandør af noget fra Languedoc, der kunne drikkes med behag (efter den tids normer) uden at være ren gyselig bællevin. Det skete for vel cirka 30 år siden, efter Irma-perioden, hvor alt kunne sælges, bare det var rødt. Så det var en god begyndelse, men siden hen har området nok stået fuldstændigt i skyggen af de nordligere og for det meste en del elegantere appellationer.

Appellationen er særegen ved at den udgøres af to adskilte vinområder, Middelhavszonen og Bjergzonen, hver med deres stil. Usædvanligt er det også, at der kræves MINIMUM 30% carignan - "for at gøre vinene rustikke".

Der er adskillige cooperativer i området - ikke en god ting for kvaliteten og diversiteten. Stilen er ofte kraftig og ret alkoholiseret, og de bliver ofte bitre og frugtsvage ved lagring. Værst er Middelhavszonen, hvor kun Domaine les Milles Vignes laver anstændige vine - fordi de bryder reglerne og undlader Carignan.

Bedste producenter i bjergzonen er: Clos des Camouzeilles, Bertrand Bergé, Ch. de Nouvelles (med næsten for gammeldags vine), Ch Camp des Særs, Dom. les Mille Vignes.

5. Etiketten

Se efter producentnavnet. Her er det virkeligt navnet der tæller. Appellationerne er så komplekse, at ingen hvide mennesker kan finde ud af det. Og de ændres ustandseligt i disse år. Men når det er sagt, så kan man godt få sine favoritkommuner. Denne forfatters favoritappellationer er helt klart Coteaux du Languedoc og Faugères. Men også de bedre (og dyrere) Vin de Pays er værd at gå efter.


6. Årgange

Årgangene har faktisk ikke ret stor betydning her. Klimaet er altid varmt og næsten altid solrigt. Men skal man alligevel udnævne gode årgange i Languedoc, så er det for røde vine følgende:

2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2001, 2000, 1999, 1998, 1995.

Årgange at undgå: 2003, 1997, 1992

7. Druesorter og smagselementer

De vigtigste druesorter er i rækkefølge: Grenache, Syrah, Mourvedre, Carignan og Cinsault. Cinsault er den ringeste, Mourvedre den mest "spændende". Carignan er kun spændende, hvis vinstokken er rigtig gammel.

Smagselementer for Grenache beskrives typisk som kirsebær, brombær, hindbærmarmelade, peber, lakrids og ristede peanuts.

Syrah giver duft af peber og typisk smag af bærfrugt, kaffe, røget tjære og hickory træ.

Mourvèdre tilfører den unge vin en animalsk kødfuld odeur, som med alderen gå over til skovbund, læder, trøfler, champignon og bark. Mourvèdre kompenserer for Grenaches ringe iltningsbestandighed.

Carignan giver struktur og garvesyre, men overproduceret på unge vinstokke giver den en mængde tynd og uinteressant vin. Fra gamle (over ca. 80 år) stokke derimod er den fremragende.

Cinsault regnes oftest bare som fyld.  Og dog: Prøv at smage Chateau l'Argentier's Cinsault Vielles Vignes. Det er faktisk guf.

8. Mad og indkøb

Languedocs rødvine er mere forskellige end Rhônes, men alligevel - ligesom Rhônevinene - meget alsidige og "veltilpassede" til det traditionelle danske køkken, foruden naturligvis det sydfranske.

Bøf, kalv, oksekød, lam med hvidløg, koteletter, krebinetter, farsretter, gryderetter, vildtretter, frikadeller, juleand eller -gås med rødkål og hele svineriet, haresteg, havegrillretter, ratatuille.

Det anbefales at vælge de lidt dyrere vine i området (> 60 kr./flaske), og også de meget dyrere vine (flere hundrede kroner flasken), men at undgå de helt billige (< 50 kr. pr flaske).

9. Litteratur

Morten Brink Iwersen & Søren Juhl: Languedoc-Roussillon, Gads Forlag
Michel Smith: Les Grands Crus du Languedoc et du Roussillon.
Paul Strang: The Wines & Winemakers of Languedoc-Roussillon. Mitchell Beazley.
Remington Norman: Rhône Renaissance; Mitchell Beazley (fremragende bog med domainebeskrivelser)


 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu