Domaine Gripa - Les Cepages

Gå til indhold

Hoved menu:

Nord-Rhône
Domaine  Bernhard Gripa
Saint-Joseph
Nord-Rhône
Fabrice Gripa
Vinen:

Domaine Bernhard Gripa, Saint Joseph:
Institut d'Oenologie skriver om Gripas Saint-Joseph: "Syrah-drue. Pigeage à pied (omrøring med fødderne) foretages to gange om dagen i tre uger i åbne trækar. Tolv måneders på træfade. Harmonisk gourmet-vin, duft af viol og brombær."
Guide Hacette finder elementer af jordbærsyltetøj og egefad og fremhæver friskheden og den velafbalancerede struktur.

Bernard Gripa og hans søn Fabrice dyrker deres meget gamle vinstokke (vielles vignes) på 12 hektar på de stejle granit-skråninger, som dominerer landsbyen Mauves ved Tournon, langs Rhône floden. Mauves udgør sammen med nabokommunerne Tournon og St.-Jean-de-Muzols det klassiske gamle originale - og klart bedste - område i St.-Joseph, med Mauves som det suverænt mest berømte, bl.a. fremhævet af Victor Hugo i Les Miserables.
Alt arbejde hos Fabrice og Bernard foregår manuelt, med organisk gødning og "traitements raisonnés", en form for semi-økologisk drift.
Saint-Joseph-vinen, som naturligvis er 100% Syrah, dyrkes lige over for Hermitage-bjerget - på den anden side af floden Rhône - og har samme granitrige jordbund, da floden har skåret sig gennem bakken. Det er rige og komplekse vine, med et aromatisk udtryk uden lige og en ekseptionel høj kvalitet til prisen.
Bernard Gripa’s vine er da også hvert år optaget i Guide Hachette, som regel med stjerner og ofte med Coup de Ceurs. Og selve domainet har Coup de Ceur i vinguiden Gault Millau.






Domaine Bernhard Gripa, Saint Joseph 2007

Fuldmoden og ekspressiv vin, velegnet til kødretter med rødt kød samt kraftige vildtretter.

179,00 kr Tilføj
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu