Domaine Durand - Les Cepages

Gå til indhold
Domaine Durand
Saint-Joseph
Nord-Rhône
Eric Durand
Vinene:

Saint-Joseph, "Lautaret":
Vinen, som med navnet "Lautaret" har givet navn også til domainet. Kæmpestor mørk Syrah-frugt, animalsk, ja nærmest dyrisk. Krydderi, peber, brombær, blomme, sveske, en anelse hindbær i smagen, solbær og cigarkasse.
Domaine Durand, Saint-Joseph "Lautaret" 2010
Vinen er udsolgt
Mængde Rabat til rådighed Mængde Rabat til rådighed
0,00kr
Tilføj
Flaskefoto:
Mogens Bergmann
Brødrene Eric et Joël Durand bor lige på grænsen mellem Cornas og Saint-Joseph i byen Chateaubourg og producerer referencevine fra begge appellationer. Brødrenes vine bliver bedre og bedre år for år, dels på grund af deres entusiasme og dygtighed, dels pga. opkøb af nogle superparceller ude i vinmarkerne. Domainet må nu henregnes til den absolutte superklasse i begge appellationer. Brødrene betegnes som modernister i Cornas - og man behøver ikke vente 20 år eller mere for at drikke deres Cornasvin.
Der spilles på mange strenge i vinifikationen, men det gøres individuelt for de mange små vinmarker, spredt ud over de stejle granit skråninger. Relativ sen høst, malolaktisk gæring i fad, særligt store fade til de lettere cuvéer, luftning af de tungeste cuvéer i fadet, kun sjældent filtrering, men en let klaring. Alt sammen for at bevare appellationernes karakter, og for at gøre Syrahvinene mindre barske og hurtigere drikkeklare, end denne appellations vine ellers kan være.
Vinene får altid suveræne anmeldelser, således hyppige "Coup de Ceur" i Guide Hachette.
Tilbage til indhold