Bourgogne - Les Cepages

Gå til indhold

Hoved menu:

Læsesalen > Vindistrikter
Bourgogne

"Bourgogne er Frankrigs mave" siger et gammelt ordsprog.
Sandt er det da også, at få områder - selv i Frankrig - kan konkurrere med de kulinariske herligheder, der findes her.

1. Geografi

På nedenstående billede ses Bourgognes placering i Frankrig:

Det vigtigste område er Côte d'Or, som udgøres af Côte de Beaune og Côte de Nuits tilsammen.
Læg mærke til floden Saône - en biflod til den mægtige Rhône sydpå. Det er den, der skaber det dræn i skråningerne vest for floden, som er så vigtig for vinplantens trivsel.
Intetsteds i vinområderne kan man dog se Saône, men skråningerne ned mod floddalen er tydelige. Det er disse skråninger, der skaber de ypperste vine i Frankrig - ja, i hele verden.
Skråningerne hedder "Côte d'Or" - "Guldskråningen". Og den har i sandhed bragt rigdom til landet.
Côte d'Or ligger i det østlige Frankrig, og er det første vinområde efter Alsace, som man når, når man kommer nordfra. Men det ligger dog alligevel knap et par timers kørsel fra Alsace. Det starter lige syd for Dijon, ja allerede i byens udkant.
Hovedbyen i Côte d'Or er så afgjort Beaune, selv om Nuits-St.-Georges faktisk er større.
Bourgogne er imidlertid andet og mere end Côte d'Or. Nordligst og isoleret fra de øvrige Bourgogne-vindistrikter ligger Chablis og det langt mindre mondæne Auxerrois, så lad os starte deroppe og bevæge os sydpå efterhånden:
Chablis og Auxerrois i nærbillede ses nedenfor.

Chablis er langt det vigtigste, bedste og mest kendte af de nordlige områder. Det skyldes en helt speciel underjordisk kalkformation, som strækker sig helt herfra og til Dover, hvor den stikker op og er berømt som "The White Cliffs of Dover".
Kalken gør området særligt velegnet til hvidvin - og navnet Chablis er nok kendt af enhver med blot et minimalt kendskab til vin.
Faktisk var der på et tidspunkt mange gange flere "Chablis-vine" på det internationale vinmarked, end kommunen kunne yde. Chablis var hårdt ramt af denne svindel, for de fleste af vinene smagte overhovedet ikke som Chablis, og var desuden oftest af langt ringere kvalitet. I dag er denne trafik dog stoppet, og Chablis er et beskyttet navn.
Vi skal i senere afsnit se nærmere på Chablis og alle de andre appellationer, man lad os først få et større overblik.
På det lille billede på forrige side ses Côte de Beaune og Côte de Nuits, som tilsammen udgør Côte d'Or, samt Côte Chalonnaise syd herfor. På det følgende billede (næste side) ses disse områder i større forstørrelse, dog er Côte Chalonnaise billedet i langt mindre skala end Côte d'Or.

Syd for Côte Chalonnaise ligger det store hvidvinsområde "Mâconnais" - i daglig tale (på dansk) ofte blot "Mâcon", selv om dette retteligen er navnet på den store by i nærheden. Af en eller anden mærkelig grund er det næsten umuligt at opdrive et rimeligt vinkort over Mâconnais (og i øvrigt er man dømt til at fare vild her uden GPS, for alle veje er små bitte snoede biveje i en uendelig labyrint). Man kunne forledes til at tro, at korttegnerne har opgivet at finde ud af det. GPS eller kompas er et must her for alle andre end de indfødte.
2. Vintyper i Bourgogne

Der laves nogle af verdens bedste hvidvine og rødvine i Bourgogne. Mens de store hvidvine er lavet på den allestedsnærværende drue Chardonnay, så er rødvinene lavet på Pinot Noir, som har meget svært ved at finde sig til rette andre steder i verden.
Dette er de to hovedtyper, og de er begge i verdens-særklasse i Bourgogne. Ingen andre steder laves vin, som når samme højder med de to druesorter.
Det samme kan siges om den tredievigtigste druesort, nemlig den hvide Aligoté, men man må dog tilføje, at Aligoté vinene slet ikke når Chardonnays højder. Aligoté er og bliver en frisk frokostvin eller en aperitif - eller ingrediens i en rigtigt blandet Kir.
Pinot Noir vinene er for en helt nybegynder udi vinkundskab overraskende lyse. Sådan er det bare, og man må endelig ikke forledes til at tro, at det er et udtryk for mangel på kvalitet, selv om - indrømmet - de største Bourgogner nok er en anelse mørkere end de "tynde" eksemplarer.
Der er desværre mange skuffelser i Bourgogne. For de røde vines vedkommende skyldes det, at Pinot Noir druen i Bourgogne vokser meget tæt på sin nordgrænse. Det gør, at vinstokken må kæmpe, herunder søge efter næring med dybe rødder, og det gør den stærk, så den kan producere uforlignelig kvalitet i gode år. Men det gør også, at dårlige betingelser, dårlig pasning og dårlige årgange kan gøre vinen kedelig.
Chardonnay vokser i Bourgogne også tæt på sin nordgrænse - især i Chablis - og kan derfor også give skuffelser i mindre gode årgange, men så svigefuld som Pinot Noir synes den nu ikke at være. Måske fordi lidt ekstra syre i vinen måske ligefrem klæder den. Men der er altså en verden til forskel mellem en "Petit Chablis" fra et koldt år og en senthøstet og (bevidst) let overmoden vin fra Jean Thévenet i Mâconnais i et godt år.
Et ofte debatteret emne er, hvor meget fadlagring og hvor stor procentdel nye fade, vinene bør have,. Men i bund og grund er det langt hen ad vejen et spørgsmål om smag. Et faktum er det dog, at fadet klæder ristede eller grillede madretter. Et andet faktum er, at fadlagring med nye fade er en dyr fornøjelse, så forbrugeren bør overveje, om det er det, han ønsker at vinbonden skal bruge penge på.
Andre emner i debatten er
  • filtrering contra ufiltreret vin (filtrering fjerner nogle smagsstoffer)
  • lang kold udblødning (maceration) for at øge farven og strukturen i vinen
  • hektarudbytte - antal liter pr. hektar

3. Vinklassifikation

I Bourgogne er det appellationens navn, som nævnes på etiketten med store bogstaver. Ofte er appellationens navn identisk med byen i nærheden, men ikke altid, hvilket vil fremgå af det følgende.
De forskellige kommuners vinmarker er opdelt i et kludetæppe af små vinmarker. De bedste af disse har fået tildelt "Grand Cru"-betegnelse og egen appellation. Det vil f.eks. sige, at Grand Cru marken "Clos de Tart", som ligger i kommunen Morey-St.-Denis, ikke har "appellation Morey St.-Denis", men derimod "appellation Clos-de-Tart". Dette princip gælder for alle Grand Cru marker i den del af Bourgogne, som hedder Côte d'Or". Eneste kommune, som har Grand Cru marker uden for Côte d'Or, er Chablis, men her gælder princippet ikke. Der er Grand Cru markerne appellation Chablis, og på etiketten vil der stå "Chablis Grand Cru", og marknavnet vil stå nedenunder, f.eks. "Grenouilles".
Niveauet lige under Grand Cru er 1. Cru ("Premier Cru"), og så er appellationens navn som hovedregel lig med kommunens navn. Så vil der. f.eks. kunne stå
Chambolle-Musigny
Les Amoureuses
Appellation Chambolle-Musigny 1er Cru Controlée
Elevée et mis en bouteille par Michel Trebuchet et Fils, Beaune

Variationer kan forekomme, f.eks.kan "1er Cru" stå sammen med marknavnet (Les Amoureuses) eller sammen med bynavnet (Chambolle-Musigny), men det er til at forstå under alle omstændigheder.
Så den helt enkle regel er herefter blot, at Grand Cru'ernes kommune ikke står på etiketten, fordi marknavnet for en Grand Cru er "en større sag" end kommunen.
Markens navn nævnes næsten altid på etiketten, når det er en 1. Cru, og ofte også hvis det er ingen af delene, en såkaldt "kommunevin". Er vinen en blanding fra flere marker, nævnes de næsten aldrig.
Lidt indviklet, men man vænner sig til det.
En helt underlig undtagelse er Grand Cru'en "Corton" Det er en Grand Cru, som består af flere marker. Her nævnes marknavnet måske, måske ikke, men der vil stå "Grand Cru Corton" på etiketten.
Men der er jo flere niveauer af klassifikation end Grand Cru og 1. Cru. Lad os tage de forskellige klassifikationer fra den anden ende: Det lyder således:

Hvad angår kommunerne og markerne, klassificeres vinene som følger

  • De mindst gode vine er "Bourgogne Grand Ordinaire". Blandet druesammensætning
  • De tiendebedste er "Bourgogne Passe-Tout-Grain". De har 2/3 Gamay-drue.
  • De niendebedste, hedder blot "Bourgogne", "Bourgogne Pinot" eller måske "Bourgogne Vielles Vignes", hvis det er gamle vinstokke. Kan være ringe, men også af og til fund til prisen, afhængig af dyrkernes intentioner. "Vielles Vignes" ofte gode.
  • De ottendebedste har et egnsnavn, men ikke Village, f.eks. Côte de Beaune, Mâcon, Mâcon Superieur eller Bourgogne Hautes-Côtes de Nuits. Kan være gode.
  • De syvendebedste har et egnsnavn plus "Village", f.eks. "Mâcon Village". De er fra marker i udvalgte kommuner i egnen.
    • Note: Specielt for Côte de Beaune: Her er "Côte de Beaune" lidt bedre end Côte de Beaune Village. Det skyldes, at "Côte de Beaune" er visse ikke-cru-marker i selve kommunen og ikke som Village'n i egnen. Sært, men sådan er det bare.
  • De sjettebedste er kommunevine uden marknavn, f.eks. "Beaune", "Pommard" eller "Savigny-Les-Beaune" etc. Der er stor forskel på kommunernes kvalitet og pris.
  • De femtebedste vine har kommune- og marknavn, men ingen cru, f.eks. "Chorey-Lès-Beaune, Les Bon Ores".
  • De fjerdebedste vine er 1. Cru uden marknavn, f.eks. "Beaune 1. Cru".
  • De trediebedste er 1.Cru fra kun én mark, f.eks. "Beaune 1. Cru Les Boucherottes.
  • De næstbedste er Grand Cru fra flere marker, f.eks. "Corton".
  • De bedste marker er Grand Cru fra kun én mark, f.eks. "Echézeaux", "Le Corton", "Corton Les Renardes", "Clos Vougeot", eller "Chambertin Clos de Bèze", marker som enhver formodes at vide, hvor er. Det anses derfor for unødvendigt at angive kommunen!

Det er imidlertid meget vigtigt at gøre sig klart, at de ydmyge appellationer fra de dygtige producenter kan være meget bedre end selv Grand Cru fra de dårlige producenter.
Producentens navn er altså meget vigtigere end marknavnet og appellationen!
De bedste køb gøres hos små stolte og dygtige, - men i den brede offentlighed relativt ukendte -, producenter med egne marker. Vinhuse med egne marker hedder "Domain'er", i modsætning til ofte store Negociant'er, der ikke selv dyrker druerne.
Prisniveau: Afhænger af klassifikationen, kommunens kvalitet og ry, af producentens omdømme og faktisk også om udlændinge kan udtale navnet (f.eks. Pommard versus Echezeaux), men regn med, at blot der er et kommunenavn, så er vi over 100,- kr. pr. flaske, og at en lille 1. Cru koster 200,- kr. En Grand Cru starter ved ca. 500,- kr pr. flaske for "de billige".

De bedste køb til prisen:. Maranges, Santenay, Auxey-Duresses, Saint-Aubin, Chorey-Les-Beaune, Echezeaux Grand Cru ("fordi den er svær at udtale for amerikanere"), samt ikke mindst næsten enhver appellation fra en god producent frem for en mindre god. Se omtalen nedenfor i afsnit 4.

4. Appellationer i Bourgogne - fra nord til syd

Tro ikke, at man nogen sinde bliver "færdig" med Bourgogne. Der er mange tusinde dyrkere og mange tusinde små marker, som alle er forskellige. Hver mark har mange forskellige dyrkere og hver dyrker har vin fra mange marker. Desuden starter vi forfra hvert år, og alle årgange er forskellige. Så der er ingen mennesker i denne verden, der får smagt det hele. Sådan er det bare - fortvivl ikke over det, men tag hver flaske - god eller dårlig - som en læreproces og forhåbentlig en oplevelse. Læg mærke til de gode producenters navne, efterhånden som vinene smages.

Læg også mærke til, at systemet muliggør, at man smager flere forskellige producenters produkt fra samme mark, og flere forskellige marker fra samme producent. Det gør, at man efterhånden får et indtryk af dels markernes smag, dels producentens stil. Det gør faktisk det hele lettere hen ad vejen, selv om det er forvirrende i starten.

Chablis:
Chablis laver tør hvidvin par excellence.
Chablis ligger lidt for sig selv, omtrent midt mellem Dijon og Paris, tæt ved byen Auxerre.
Kommunen ligger således isoleret fra det øvrige Bourgogne vindistrikt - godt 100 km nordvest for Côte D'Or. I Chablis laves der tørre hvidvine par excellence på 100% Chardonnay. De er knastørre, og den klassiske Chablis har en mineralsk smag af flint og kalk, kombineret med Chardonnay, som ikke er eftergjort andre steder i verden - på trods af talrige forsøg. Bedste Grand Cru er Les Clos - og måske Grenouilles. I Chablis er der talrige fænomenale dyrkere samt noget så usædvanligt som et kooperativ La Chablisienne, som laver endog rigtig god vin.
"Petit Chablis" er betegnelsen på en vintype, som er produceret i omegnen på en anden type kalkholdig undergrund end "rigtig" Chablis. Den er lettere og mere syrlig end Chablis, og når aldrig de samme højder. Desuden skal man stole på sin vinhandler - eller smage sig for. Men de er billigere, dvs. fra ca. 100,- kr. flasken.
Anbefalet producent af Chablis: Domaine Louis Michel et Fils, som laver de mest præcise Chablisvine.
Saint Bris og Irancy
De to appellationer ligger lige sydvest for Chablis appellationen.
I Saint Bris laves den eneste hvide Bourgogne, som ikke er lavet på Chardonnay. Den er lavet på Sauvignon Blanc, som her får lov til at gennemgå den malolaktiske gæring, hvilket vinene fra druens "hjemegn" Sancerre og Pouilly-Fumé ikke får lov til.
Byen St.-Bris-Les-Vineux er undermineret af kældre, efter sigende oprindeligt bygget som forsvarsværker mod vikingerne, som angreb fra floderne, men nu anvendt til vinkældre
I Irancy laves den eneste røde Bourgogne (bortset ftra Beaujolais), som ikke behøver være 100% Pinot Noir. Der er tilladt lidt af druesorterne César og Tressot.
Uanset om besøget gælder Chablis, Saint-Bris, Irancy eller dem alle, og uanset at der er masser af fantastiske spisesteder og gode hoteller rundt omkring, også I Chablis by, overnatter - og spiser - jeres forfatter altid hos restaurant/hotel Relais Saint Vincent, 11 km nord for Chablis. Det er meget overkommeligt i pris, vældigt charmerende, køkkenet er traditionelt, men af høj klasse, og betjeningen er vidunderligt uformel - med patronen selv gående rundt og hygge om gæsterne.

Côte d'Or
Godt 100 km længere mod sydøst, syd for sennepsbyen Dijon, starter den del af Bourgogne, som kaldes "Cote d'Or". Den udgøres af Côte de Nuits i Nord og Côte de Beaune syd herfor.

Côte de Nuits
I Côte de Nuits produceres der næsten udelukkende rødvin. Naturligvis på 100% Pinot Noir.

Marsannay
Marsannay i udkanten af Dijon er leverandør af såvel Pinot Noir rødvin som rosé.

Fixin
Lille by og appellation, som står noget i skyggen af næsten-naboen Gevrey-Chambertin, men som faktisk godt kan levere rigtig fine vine med struktur, ofte gode køb. Prøv Domaine Pierre Gelin.

Brochon
Næsten ukendt lillebitte by mellem Fixin og Gevrey-Chambertin. Efter at man her tillod sig den frækhed at plante Gamay (Beaujolais-druen) i 1700-1800 tallet, blev kommunen nedklassificeret, og vinene i nordenden af byen kan i dag kun sælges som Côte-de-Nuits Village, mens vinene fra byens sydende sælges som Gevrey-Chambertin. I dag er det naturligvis Pinot Noir, der vokser her.

Gevrey-Chambertin
Rødvine af meget høj klasse.
Formentligt de mest kendte rødvinsnavn i Bourgogne. Producerer nogle af de største Grand Cru'er, f.eks. Chambertin og (især) Chambertin Clos-de-Bèze. Men samtidigt en kommune, hvor man skal smage sig for. Der er utallige tynde vine i kommunen, lavet af profithungrende producenter, som har overproduceret markerne, vel vidende, at markedet vil betale hvad som helst for tynd og sjasket vin, bare ordet "Chambertin" (herunder især "Gevrey-Chambertin") står på etiketten. Det er heldigvis ved at ændre sig, men man skal stadig være på vagt, og ikke købe Gevrey-Chambertin kritikløst på navnet. Producentens navn er vigtigere her end noget andet sted i vinverdenen. En god Gevrey-Chambertin er en pragtfuld mundfyldende, yderst tilfredsstillende maskulin Bourgogne med en karakteristisk animalsk - ofte latrinær - odeur af hestestald og vildtbøf og smag af røde og sorte bærfrugter.
Grand Cru Chambertin og Chambertin Clos de Bèze er blandt de allerbedste marker i hele Bourgogne (og denne forfatters absolutte favoritter), formentligt kun overgået af Domaine de la Romanée Conti's helt ubetalelige vine fra Vosne-Romanée. Et kuriosum er, at en Grand Cru Chambertin Clos de Bèze gerne må kaldes Grand Cru Chambertin, men ikke omvendt.

Morey-St.-Denis
Rødvine af meget høj klasse.
Kommunen er klart mest kendt for sine Grand Crus: Clos de La Roche, Clos St.-Denis, Clos des Lambrays, Clos de Tart.
Med sine 93,6 ha. og herudover 41 ha. grand cru er Morey St. Denis den mindste af de betydningsfulde kommuner i Côtes de Nuits. Den ældste vinmark dates tilbage i 1141, da nonnerne fra Notre-Dame-de-Tart etablerede Clos de Tart. Clos de la Roche har det bedste renome, men det var alligevel Clos St.-Denis der i 1927 blev føjet til Moreys navn, som altså blev til Morey St.-Denis. Selv om der er tale om store vine, så lever kvaliteten fra Morey St.-Denis ikke helt op til nabokommunernes høje standard, og det er mindre entydigt, hvilke konkrete kvaliteter en Morey har. Tæt på Gevrey er vinene maskuline og mørke som nabokommunens, medens vinene tæt på Chambolle er mere feminine og elegante.

Chambolle-Musigny
Rødvine af meget høj klasse.
Chambolle-Musigny leverer de mest feminine vine i Côte-de-Nuits, karakteriseret af en skøn forførende parfume og overvældende kompleksitet. Dette er naturligvis mest udtalt i Grand Cru Musigny. Undtagelsen, der bekræfter reglen, er den anden Grand Cru mark, Bonnes Mares. Den er mærkeligt nok helt anderledes og har slet ikke Musigny's yndefuldhed, men måske er det ikke så mærkeligt endda, for rent geologisk/geografisk ligger den op ad - og burde måske høre til - Morey St.-Denis.

Vougeot
Rødvine af meget høj klasse
Lige sydøst for Musigny-marken finder vi byen Vougeot og Grand Cru marken Clos de Vougeot, den største Grand Cru mark, målt i areal. Den er på 50 ha, hvilket er næsten astronomisk størrelse i Bourgogne. Der er da også over 70 ejere, hver med få rækker vinstokke, selv om nogle naturligvis har større besiddelser end andre. Kvaliteten på marken er i øvrigt ikke lige høj alle stedet. Tendensen er, at kvaliteten stiger op mod det imponerende Château, der ligger nær markens højeste punkt, dog især i fugtige år, da kvaliteten har noget med drænforholdene at gøre.

Flagey-Echézeaux
Rødvine af meget høj klasse
Byen er en søvnig lille by, som imidlertid rummer tre verdenskendte attraktioner, nemlig restaurationen Losset (kan absolut anbefales) og Grand Cru vinmarkerne Echézeaux og Grands Echézeaux, som ligger lige op ad Clos Vougeot og meget tæt på Musigny og Vosne-Romanée, se herunder. I sandhed et koncentreret område af uforlignelig kvalitet.

Vosne-Romanée (udtales vooon-romané)
Rødvine af meget høj klasse
"I Vosne findes der ingen ordinære vine" er et kendt - og korrekt citat - som dog blev forplumret af en meget ringe oversat (til dansk) vinbog om fransk vin, og blev til "I Vosne er der ingen kommunevine" - og det er ikke sandt.
Hvis man ikke er mangemillionær, skal man nok til de daglige frikadeller holde sig til kommunevinene og til fest 1. Cru vinene, for Grand Cru'erne er dyre - især dem fra Domaine de la Romanée-Conti, som er eneejer af flere (men ikke alle) af Grand Cru markerne La Tache, La Grande Rue, Romanée St.-Vivant, Le Richebourg, La Romanée og La Romanée-Conti. Især den sidstnævnte er svimlende dyr, og sælges i øvrigt kun direkte fra domainet som én flaske i en kasse med 11 andre vine, startende (nedefra) med Bourgognes bedste Echezeaux. En sådan kasse koster i dag nok (jeg har ikke spurgt for nyligt) i omegnen af 100.000,- kr. ved stalddøren (eller i årligt abonnement!), men auktionspriser fortæller, at den ene flaske La Romanée-Conti alene står for ca. 50% af kassens pris. Interesserede kan besigtige alle flaskerne i sættet hos Vinhuset Les Cépages - dog desværre uden indhold. De blev tømt dengang, det var muligt at finansiere noget sådant. Smagen er (skal jeg sige "var"?) naturligvis overvældende stor og mørk Bourgogne-pinot-frugt, på en gang utroligt harmoniske og krydrede vine på samme tid. Og selv om den billigste flaske i kassen i sig selv ville koste et par tusinde kroner og være bedre end nogen anden kan lave i Bourgogne - ja, i hele verden -, så er der alligevel markant klasseforskel - og smagsforskel - flaske for flaske op igennem "rækkerne". Utroligt - ikke mindst, når man tager i betragtning, hvor små og tætliggende markerne er. Domainet arbejder i øvrigt biodynamisk - altså ikke bare økologisk, men i overensstemmelse med Rudolf Steiners principper, månens faser og Gud ved hvad.

Nuits-St.-Georges
Ligesom Beaune er Côte de Beaunes hovedby, er Nuits St.-Georges hovedby i Côte de Nuits. Vinene kan være meget forskellige, så man bør ikke sætte dem i "samme bås". Dels er der mange mindre dygtige producenter, dels er der to hovedstilarter i kommunen, afhængigt af, om druerne kommer fra områder nord eller syd for byen og Meuzin dalen. Nordpå dyrkes druerne højere oppe på skråningen, hvilket resulterer i lettere vine, sydpå på mere leret jord længere nede mod hovedvejen, hvor mere robuste og kraftige "klassiske" Nuits-vine bliver resultatet. Se Domaine Lucien Boillot, som er en af topproducenterne.

Côte de Beaune
I Côte de Beaune produceres der både rødvin og hvidvin.
Ladoix-Serrigny - eller blot Ladoix
Mest rødvin.
Den glemte appellation i Côte de Beaune. Bragt til live igen takket være især den nu afdøde fader Roger Capitain i Maison Capitain-Gagnerot. Sunde drikkelige vine, der er bedst i frugtholdige år og fra producenter, der lægger vægt på frugt i vinene. Altid prisgunstige. De bedste 1. cru marker må ganske underligt gerne markedsføres som Aloxe-Corton 1. Cru, og hvad angår Grand Cru'erne Corton og Corton Charlemagne, fremgår Ladoix navnet jo normalt ikke, da det er en Grand Cru.
Corton-appellationerne breder sig i øvrigt ind i Aloxe-Corton.
Ladoixvinene har rustik stil god krop og tanin og godt lagringspotentiale. Det, man mister lidt af med de lave priser, er charme og kompleksitet.

Aloxe-Corton
Mest rødvin.
Aloxe-Corton domineres landskabeligt af den mest markante bakketop i Bourgogne, på dansk normalt kaldt "Corton-højen", men på fransk "Montagne de Corton", som fra syd og øst kan ses på lang afstand.
Byen Aloxe-Corton er en meget pittoresk lille by med knap 300 sjæle.
Den hvide Grand Cru Corton-Charlemagne vokser allerøverst oppe på højen, lige under den skovklædte top. Denne vin var Karl den Stores yndlingsvin, og er opkaldt efter ham, men ikke nok med det. Den har også været en tur på månen med et af Apollo-rumskibene. Leverandøren var Maison Capitain-Gagnerot, som naturligvis gerne fortæller historien.
Aloxe-Corton kommunevinene og en del af 1. Cruerne har en karakteristisk jordet smag, krydderi, brændt kirsebær, støvet garvesyre. Appellationens Grand Cru vine hedder Corton (røde), og Corton Charlemagne (hvide).
 
Corton
Grand Cru. Både rødvin og hvidvin af meget høj klasse.
Corton er en fælles Grand Cru appellation, som strækker sig ud over kommunerne Aloxe-Corton, Ladoix-Serrigny, og Pernand-Vergelesses. Det er den eneste appellation i Côte de Beaune og den sydligste overhovedet med røde Grand Cru.
Bedste røde Corton Grand Cru er Les Bressandes, Le Clos du Roi, Les Rénardes og Le Corton. Corton-Charlemagne, som også er Grand Cru, er en af verdens bedste hvidvine.
Bedste røde Grand Cru Corton er Les Bressandes, Le Clos du Roi, Les Rénardes og Le Corton.
Maison Capitain-Gagnerot rødvine
Corton Charlemagne, som også er Grand Cru, er en af verdens bedste hvidvine.

Pernand-Vergelesses
Rødvin og hvidvin.
Byen Pernand-Vergelesses (eller bare Pernand) er idyllisk "gemt væk" omme bag Corton-højen, men er en udflugt værd. Her er ingen turister, på trods af nærheden til turistmagneten Beaune. 24% af Corton-Charlemagne-marken ligger faktisk i Pernand. Rødvinene er ofte hårde og rustikke, men der er undtagelser, for der er meget talentfulde dyrkere gemt her. Prøv f.eks. en Ile de Vergelesses fra Domaine Laleure-Piot, men vælg en god årgang, for betingelserne i Pernand er vanskelige i mindre gode år.
Der produceres en del Aligoté i kommunen, men den kan sjældent anbefales.
Den lokale restaurant "Le Charlemagne" er fin (det er dog længe siden, jeres forfatter sidst har været der).

Savigny-Lès-Beaune
Rødvin.
Byen Savigny-Lès-Beaune er særdeles besøgsværdig med flere gamle slotte.
Vinene udviser landlig kirsebær, rustik jordsmag, frugtagtighed og ofte stilfuldhed. Men der er meget forskellige vine. Ofte er de et rigtig gode køb, og ofte meget Bourgognetypiske. De bedste vine kommer fra nordsiden, i retning over mod Pernand. Undtagelsen, der bekræfter reglen, er La Dominode, som er fremragende, især fra Bruno Clair. Ofte meget "Bourgognetypisk" vin.
Maison Capitain-Gagnerot


Chorey-Lès-Beaune
Rødvin.
Endnu en glemt lille landsby, hvorfra der kommer behagelige ligefremme vine uden de store falbelader, men med en forrygende producent, Tollot-Beaut, som er et besøg værd,

Beaune
Næsten udelukkende rødvin.
Beaune er Bourgognes hjerte og sjæl. En pragtfuld middelalderby med bymur og det hele. Uovertruffen til at holde sin vinferie, indkøbsferie, gastronomiferie, kulturferie, historiske ferie eller romantiske ferie i. I pittoreskhed måske overgået af Alsace og Saint-Emilion, men i gastronomiske og kulturelle muligheder langt bedre. Og så ligger en af Frankrigs bedste vinboghandlere lige over for det berømte Hospice. Mange timer her har gjort nærværende redegørelse mulig. Eneste ulempe ved Beaune er de mange turister i højsæsonen, herunder en hel hærskare af danskere. Men en by, man helt afgjort vender tilbage til.
Beaune-vinene er bløde silkeagtige bærfrugtvine, charmerende, ofte lette, og dejligt drikkelige, men også meget forskellige. Typiske smagselementer er: Bær, sorte kirsebær, jordbær.

Pommard
Rødvin af høj klasse.
Bortset fra Chateau de Pommard (fin rundvisning, flotte kældre og interessant smagning, dog uden 1. Cru'er), en fin 1500 tals kirke og en udmærket vinhandler på torvet er Pommard en lille og ret kedelig landsby. Den er dog alligevel et besøg værd, om ikke andet så for at opleve vinmarkerne på vejen, at besøge et par gode producenter i byen og at køre videre til Volnay og Meursault.
Pommardvinene er de mest fyldige og koncentrerede i Côte de Beaune; muskuløs rødvin med krop. Stor og berusende. Mindre tannin end i Corton, med på en måde federe, med god parfume. Kraften er paradoksal, eftersom Pommard ligger lige mellem de meget lettere og elegante vine fra Beaune og Volnay. Bedste marker i Pommard er helt bestemt 1. Cru markerne Les Rugiens, Les Epenots og Les Pézerolles. Domaine Moissenet-Bonnard.

Volnay
Rødvin af høj klasse. Meget dygtige producenter.
Byen ligger smukt hævet oppe på skråningen og kan ses langt væk. Et oplagt valg til en kort romantisk spadseretur, selv om seværdighederne indrømmet er få. Men udsigten er meget fin.
Vinen bliver ofte karakteriseret som modstykket til Pommard, dvs let, feminin, kompleks og nuanceret, men alligevel stor og somme tider fyldig vin. Når den er bedst, er det Côte de Beaune's bedste vin, men den kan også være pjasket fra mindre gode producenter eller især negociants. "Côte de Beaune's Chambolle-Musigny" bliver Volnay ofte kaldt. De gode producenter, nævnt herunder, er af meget høj klasse.
Somme tider er Volnay's vine alligevel ikke så forskellige fra Pommard endda - det er jo nabokommuner, og derfor vil bl.a. nogle af de Volnayvine, som stammer fra marker tæt på kommunegrænsen til Pommard, ofte være kraftigere end de, der produceres generelt i Volnay. Og det samme er faktisk også gældende for markerne Les Caillerets og Les Champans, selv om disse marker ikke ligger op ad Pommard grænsen. Men ellers er stilen elegant, silkeblød, delikat, skrøbelig, fuld af finesse.
Da kommunen er kendt for sine gode producenter, bliver vinene ofte hurtigt udsolgt. Her "får man lov til" at købe vinene, og det er bestemt ikke sikkert, man kan vælge selv. Alligevel kan en aftale om et besøg stærkt anbefales. Det forventes dog, at man beder om lov til at købe vinene, men der er jo aldrig købetvang.

Monthélie
Røde og hvide vine, men glem de hvide.
Monthelie er en idyllisk gammel by, lidt "af vejen" i forhod til den normale rute mod Meursault. Vinene er ikke altid lige spændende, men der er dog dyrkere, som laver fine vine, der er prisbillige og bestemt gode køb.

Auxey-Duresses
Røde og hvide vine. Gode køb, men de fleste laves af producenter uden for kommunen.
Den lille by ligger lidt "af vejen" oppe i en bjergkløft, og er lidt glemt af markedet, hvilket betyder rimelige priser.
De velproducerede af rødvinene har overraskende stor dybde med en robust karakter, undertiden lidt "støvede", med mørk kirsebærsmag. De hvide kan være nøddeagtige og cremede og flødeagtige som Meursault. Hvidvine fra mindre gode år kan savne modenhed i druerne og blive lidt spidse og syrlige, på grund af det mindre solindfald i kløften, så vælg de gode årgange her - eller de årgange, som er overvarme andre steder, som 2003, 2005 og 2009.
Kommunen er dog mest kendt for at være hovedkvarter for fantastiske Domaine Leroy. Vinene herfra er ikke billige, men sjældent heller mindre end sensationelle. Kan man arrangere en smagning med Madame Bize-Leroy personligt, vil en Bourgognekender sætte alt til side for at være med, i særdeleshed, hvis smagningen indeholder vine fra hendes Domaine de la Romanée-Conti, se afsnittet om Vosne-Romanée. Vinrejser med dette indhold er udsolgte på få minutter - så får man den chance, så slår man til straks, uden at spilde tiden på at tjekke kalenderen eller bankbogen (har jeres forfatter lært på den dumme måde - øv). Andre "se"-værdigheder er Restaurant La Cremaillère, en gammel borgruin og en 1300- tals kirke.

Saint-Romain
Saint-Romain har nok mere akademisk end kvalitetsmæssig interesse. De hvide vine kan dog være gode frokostvine med deres friske, lette og sprøde karakter med smag af citrus og æble. De røde - med en medicinsk bitter undertone - kan man roligt forbigå, indtil man synes, man har smagt og kender det hele og derfor savner nyt om Bourgogne - og samtidigt ikke er så kritisk - og dertil er der vel ikke mange, der nogensinde når. Men OK, vinene er ikke dyre.

Meursault
Hvide vine af meget høj klasse.
Meursault er en meget charmerende by. Frokost i en af restauranterne på torvet kan varmt anbefales, især på grund at atmosfæren. Bemærk "Hôtel de Ville" (betyder "Rådhuset" - ikke "Hotel") - det var tyskernes hovedkvarter i filmen "Undskyld vi Flygter", som de fleste vist har nydt Louis de Funes og Terry Thomas m.fl. medvirke i.
Restauranterne på torvet er fine og hyggelige og kan tilbyde fine måltider, men skal det være "la Grande Cuisine", så prøv Relais de La Diligence godt en kilometers penge uden for byen mod øst, på den anden side af hovedvejen. Man kan gå dertil (og tilbage), hvis man ikke er gangbesværet, men det er en fornuftig spadseretur.
Meursaults hvide vine er dog ikke lige netop "frokostvine" til frokosten på torvet. De vellykkede eksemplarer er store, fyldige og fede, opulente vine med toner af hasselnødder, æble, pære og smør. Men der findes desværre også rigtig mange eksempler på enten tynde Meursaultvine eller vine, hvor det fede og opulente næsten bliver "for meget". Meursaults vine er ikke "tilbudsvine", medmindre de er helt og aldeles mislykkede. Meursault er et navn, der sælger.
Selv om vinene derfor ofte er lidt "overprized", må de varmt anbefales til begynderen i Bourgogne, inden man tager fat på de langt mere krævende kommuner Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet. Meursault er på trods af sin storhed langt mere "brugervenlig" og ligetil.

Puligny-Montrachet
Hvide vine af meget høj klasse.
Få vil benægte, at de to byer Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet leverer verdens bedste hvidvine. De er begge opkaldt efter verdens bedste hvidvinsmark "Le Montrachet", som breder sig ud over begge kommuner.
Bortset fra vinene er der ikke meget at komme efter i de to byer, det skulle dog lige være restaurant (og hotel) Le Montrachet i Puligny.
Sammenligner man vinene med Meursaults er de typisk mindre opulente og mere syreholdige, selv om man godt kan finde vine at sætte op mod hinanden, hvor det modsatte er tilfældet (har bl.a. jeres forfatter erfaret på den hårde måde under blindsmagninger). Typiske smagselementer er smør, æble, krydderurter, appelsin, stålkarakter. Kommunevinene kan være lidt sjusket lavet i kommunen - forstå det, hvem der kan. Måske fordi vinene sælger sig selv for hvilkensomhelst pris, blot det er Puligny.

Chassagne-Montrachet
Hovedsageligt hvide vine af meget høj klasse, men også rødvine.
Få vil benægte, at de to byer Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet leverer verdens bedste hvidvine. De er begge opkaldt efter verdens bedste hvidvinsmark "Le Montrachet", som breder sig ud over begge kommuner.
Bortset fra vinene er der ikke meget at komme efter i de to byer.
Vinene ligner naturligvis dem fra Puligny-Montrachet, men "teorien" siger, at de har mere tropefrugt, såsom ananas, kokosnød og appelsin end dem fra Puligny. Vinjournalisten Robert Parker påstår, at byens dyrkere generelt er dygtigst i Chassagne, men sådanne oplysninger kan jo hurtigt forældes, så det skal nok tages med et gran salt.
Priserne er mere overkommelige end i Puligny, og bedre kvalitet til prisen.
De ikke så sjældne - men oftest helt oversete - røde vine fra kommunen er som regel også rigtigt gode køb i den billige ende af Bourgogne-skalaen, med fløjlsagtig blød kirsebærfrugtighed. De koster naturligvis kun en brøkdel af de verdensberømte hvide.

Saint-Aubin
Hvide og røde vine, mange af høj klasse.
Saint-Aubin er køreturen derop værd. På det første nederste stykke (omkring byen Gamay og grænsende op til Puligny- og Chassagne-appellationerne) samt omkring Saint-Aubin ligger 1. Cru'erne, og øverst oppe, over Saint-Aubin ligger kommnuemarkerne.
Der gemmer sig en række dygtige producenter, som laver både rødvin og hvidvin af høj klasse, i appellationen. Læg mærke til den lille landsby Gamay på vejen op. Den har givet navn til Beaujolais' rødvinsdrue. Et vidnesbyrd om, at man for længe siden dyrkede Gamay-vin her. Det er dog for længst slut. Nu er det naturligvis Pinot Noir og Chardonnay, der vokser her.
Selv om Saint-Aubin er en ret ny appellation, er 2/3 af markerne 1. Cru. Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det nok også, men rent faktisk er vinene forrygende gode i betragtning af appellationens unge alder og manglende berømthed.
Især de røde vine er bedst, hvis producenten råder over gamle vinstokke, hvilket det især de første år i appellationens liv har knebet lidt med. Men når det lykkes, er rødvinene rubuste og fyldige rigtige bourgognevine. Værd at gå efter.
De hvide er nok lidt mere kendte efterhånden. De har en stenet hasselnød frugtighed og flot dybde, ikke ulig Puligny-vinene, men til langt lavere pris.
Negocianterne (vinkøbmændene) er af uforklarlige årsager kommet sent i gang med at banke på dørene her, og derfor produceres, tappes og sælges meget vin herfra direkte fra lokale producenter.

Santenay
"Sunde rødvine" fra kurbyen Santenay.
Santenay har et pragtfuldt torv med et par fine restauranter, et casino og diverse kurbade med vand fra varme kilder "Source Carnot", som skulle være alletiders for gigtpatienter - måske endda urinsyregigt pådraget ved overdrevet vellevnet i Bourgognes overflod af gastronomi og vin.
De gode Santenayvine er billige, rubuste jordbær- og kirsebærsmagende vine med en stenagtig karakter og duft af ristet mandel. Vinene har god krop og kan ældes. De mindre gode har rigeligt tannin og mangler frugt.
Det er en god ide at holde sig til de bedste producenter og 1. Cru. De bedste marker ligger mod nordøst, i retning Chassagne-Montrachet. Gør man det, er det svært ikke at blive forelsket i Santenay, selv om vinene naturligvis ikke når samme højder som så mange andre kommuner. Men som kommunens navn og kurbadene antyder, så er de gode vine "sunde" i deres enkelhed, dejlige at drikke, og hverken opulente eller voldsomme.

Maranges.
Røde og hvide vine
Det vigtigste at vide om Maranges er det faktum, at når vi vinhandlere - og af og til forbrugere - andre steder i Bourgogne end Maranges smager på de meget unge vine, før de hældes på flaske og altså direkte fra tønderne, så må vinbonden jo bagefter gøre noget for at fylde tønden op, så vinen ikke ilter. Der skal han naturligvis helst "toppe op" med samme vin, som der er i tønden, men hvad gør han så med den (ofte lille) tønde han tager fra? Den skal jo også "toppes op". Svaret er, at han topper den lille tønde (eller måske den store første) op med rødvin fra Maranges. Maranges leverer nemlig den mest neutralt smagende vin i Bourgogne. Dette skal forstås som et kvalitetstegn. Den er god nok til at toppe op i de fineste vinfade - hvadbeha'r? Godt nok har den ikke nogen særlig egenkarakter ud over "typisk Bourgogne", men det er da heller ikke så ringe endda.
Selv store værker om Bourgogne nævner ikke Maranges med mere end højst et par ord, og slet ikke ovennævnte praksis. Ikke mange har smagt vinen "ublandet", men for nyligt fik kommunen Appellation Controlée status, og det hjælper naturligvis.
Og Maranges er bestemt en udflugt værd. Her er god sund "value for money".
Mange rødvinsproducenter andre steder i Côte de Beaune har vinstokke i Maranges og vinificerer meget omhyggeligt, så de har noget at toppe de dyrere flasker op med (spørg mig ikke hvad de topper Maranges-fadene op med), men der er naturligvis gode lokale producenter.

Hautes-Côtes
Oppe på sletten oven for Côte d'Or's skråninger, ligger hhv. Hautes Côtes de Nuits og Hautes Côtes de Beaune.
Området er ikke - som man kunne tro - et forsøg på at "strække" det sparsomme areal på skråningerne til det yderste ved at inddrage mere land oppe på bakketoppen, thi området har været anvendt til vindyrkning i mange hundrede år.
Men det er dog rigtigt, at området blev næsten opgivet efter vinlusens hærgen i begyndelsen af 1900 tallet, og det var først i 1960'erne at der rigtigt kom gang i området igen. i 1961 fik området appellation Controlée status.
Der er ingen 1. Cru heroppe, og højden (300 - 400 meter over havet) gør, at druerne ofte har svært ved at modnes, så vinene bliver lidt spinkle og tynde. Derfor bør man gå efter de varme år, hvor druerne bliver helt modne.
De fleste vine laves af kooperativet "Les Caves de Haute Cotes".
Men der er dog enkelte, der evner at lave mørke kraftige vine heroppe, og i den forbindelse nævnes altid Domaine Jayer-Gilles. Hans vine er mørke potente vine, heftigt lagrede på 100% nye egefade.

Côte Chalonnaise
Côte Chalonnaise er området syd for Cöte d'Or. Det hører med til Bourgogne, ligesom Mâconnais, endnu længere mod syd.
Côte Chalonnaises vine er dejlige, men de når ikke Cote d'Or's højder. Til gengæld er der ofte et meget gunstigt pris/kvalitet-forhold, så området er bestemt ikke uinteressant. Tværtimod.

Bouzeron
Hvidvin på druesorten Aligoté. Rosé på Pinot Noir.
Byen er mest kendt for producenten Aubert de Vilaine, medejer af Domaine de la Romanée-Conti - se afsnittene om Vosne-Romanée og Auxey-Duresses - og hans biodynamiske Aligoté.

Rully
Rully i Côte Chalonnaise producerer både rød og hvid vin. De røde er lette elegante vine, med duft af jordbær og kirsebær. 1. Cru Rully har mere karakter og fylde. Hvidvinene er friske livlige vine med ren æbleagtig Chardonnay-frugt. Er de fadlagrede, kan de let forveksles med Puligny-Montrachet, somme tider endda 1. Cru Puligny-Montrachet, skriver Robert Parker, og det er da en anbefaling, der vil noget. Se vinene fra Domaine Saint-Jacques (rødvine)  og  Domaine Saint-Jacques (hvidvine) .

Mercurey
Røde vine. Meget lidt hvidvin. Ofte lidt mørkere og kraftigere end Rully's rødvine.
Mercury er hovedbyen i Côte Chalonnaise, og vinene, røde som hvide, har klart det bedste ry, og fortjerner det i de fleste tilfælde også.
Besøger man byen, så forlad hovedvejen og opsøg de mere hyggelige sidegader.
Besøg restauranten (eller hotellet) Le Val d'Or og vælg f.eks. frølår eller kaninfrikassé.
Vinens producent er meget vigtig her. Kvaliteten er meget forskellig fra producent til producent, men de bedste producenters vine er rigtigt gode køb, både generelt og til prisen.
Se vinene fra Domaine Tupinier-Bautista (rødvine) (hvidvine).
Er man på hurtig gennemrejse, kan et besøg på kooperativet give et rimeligt indtryk af smagen af Mercury, om end ikke de allerbedste vine. Til gengæld har de pænt udvalg og en rigtig god Marc.

Givry
Glade rødvine og lidt skarpe og ubehagelige hvide vine, som der i øvrigt heller ikke laves meget af.
En lidt søvnig by, men tag en tur ned til markedspladsen og besøg munkekælderen.
Rødvinene kan være lidt kantede som unge, men de udvikler sig overraskende godt i løbet af et par år.
Domaine Joblot er i særklasse.

Montagny
Hvidvin. Chardonnay.
Om muligt en endnu mere søvnig lille by end Givry. Men med undervurderede hvidvine, som har ry for at være overvurderede!
I Montagny er der en meget mærkelig regel: Alle vine, som når 11,5% alkohol må kaldes 1. Cru. Det anbefales vinkøberen at støtte sig mere til marken og især producenten end til "1. Cru" betegnelsen. Mange producenter gider dog slet ikke skrive 1.Cru på etiketten, formentligt fordi det ikke betyder så meget hernede - de ser hellere bort fra markedseffekten af at skrive det på etiketten, end de vil sælge en vin, som ikke fortjener det, som 1. Cru. Uforståeligt for en købmand, men logik for en bondemand.

Mâconnais: Mâcon og Mâcon Village
Både hvide og røde vine, men glem (næsten alle) de røde.
Mâconnais (ofte blot omtalt som "Mâcon") syd for Côte d'Or er Bourgognes største hvidvinsdistrikt, og hvidvinene er fra anstændige til fremragende. Færre end en håndfuld producenter hæver sig imidlertid langt over alle andres niveau, og de allerbedste er Nadine Ferrand i Solutre-Pouilly, Jean Thévenet (og hans søn Gauthier) i Viré-Clesse og Guffens-Heynen.
Landvinene har appellation Mâcon, Mâcon Superieur eller (langt de fleste) Mâcon-Village. Visse byer har egen appellation, og de skal nævnes nedenfor.
Rødvinene skal man i de fleste tilfælde kun drikke, hvis man bliver budt på dem til frokost. Bliver man budt på rød Mâcon eller rød Mâcon Superieur til aftensmaden, bør man overveje at få andre middagsvenner.
Viré-Clessé
Den nyeste appellation i Maconnais. Skandaløst blev Jean Thévenets vine, som er klart de bedste i kommunen, ikke godkendte fra starten til at indgå i appellationen, men måtte sælges som appéllation Macon Village. De er "atypiske", sagde de partiske smagsdommere. Sandheden er imidlertid, at de er for gode, og sætter alle andre i skyggen. Retfærdigheden er dog efter en pinlig appel sket fyldest, og fra årgang 2002 kunne Thévenet sætte "Appellation Viré-Clessé" på etiketten. Se Jean Thévenets vine her.

Saint-Véran
Det bedste hvidvinskøb i Bourgogne er Saint-Véran. Koster det halve af naboen Pouilly-Fuissé, og næsten lige så god. Vinene er typisk runde og harmoniske, fyldige, elegante og forførende.Anbefales til forretter, fisk, charcuteri, østers, snegle. Serveres kølig, ikke iskold. Et af de sikreste Bourgogne hvidvinskøb på en restaurant, hvor producenten ikke oplyses på vinkortet.

Pouilly-Fuissé
Den absolut bedste kommune i Mâcon. Drik vinene til de fornemste fiske- og skaldyrsretter.

Pouilly-Loché
En lille naboappellation til Pouilly-Fuissé, som producerer mere karakterfulde hvidvine end Saint-Véran, men knap så kraftige som Pouilly-Fuissé. Mindre kendte end naboerne og derfor et godt køb.

Pouilly-Vinzelles
Nabo til Poully-Loché, lignende vine, lige så lille appellation.

5. Etiketten
Se også redegørelsen ovenfor i afsnit 3.
Producentnavnet (personen) er i Bourgogne altid oplyst på etiketten. Oftest med små typer forneden. Det er en meget vigtig information i Bourgogne. Desuden er appellationen nævnt.
Kommunen, marken tilhører, er normalt ikke nævnt - især ikke på Grand Cru-vinene - da Grand Cru altid har sin egen appellation, og da det altid er appellationen, man nævner - ikke kommunen. Men for ikke Grand-cru-vine er appellationens navn oftest identisk med kommunenavnet.
Producentens bopælskommune (adresse) er dog oftest nævnt sammen med personnavnet, men det behøver ikke være derfra, vinen i flasken kommer.
Vær opmærksom på, at hver producent så godt som altid laver flere forskellige cuvéer fra forskellige marker og appellationer, men dog altid kun én cuvée (hvert år) for hver mark.

6. Årgange
Gode årgange i Bourgogne er:
Røde: 2009, 2006, 2005, 2002, 1999, 1998, 1996, 1995
Hvide: 2007, 2006, 2005, 2004, 2002, 1999
Årgange at undgå er:
Røde: 2008, 2007, 2001, 2000, 1994, 1992
Hvide: 2003, 1994, 1993

7. Druesorter og smagselementer

Rød Bourgogne er lavet på Pinot Noir, og denne drues karakteristiske smag går naturligvis igen i vinene. Når jeg tillader mig at skrive noget så banalt, så er det fordi, det faktisk er svært at beskrive smagen på anden måde, men "røde - og sommetider sorte - bær" kan måske være en slags generel beskrivelse, om end ret upræcis. Så altså: Bourgogne rødvin smager af Pinot Noir.
Oz Clarke og Margaret Rand har et par ret poetisk beskrivelser, for netop at illustrere, at det faktisk er svært at beskrive Pinot Noirs smag:
Sensuel, overstrømmende med supermodne kirsebær, jordbær og brombær", eller
Muskuløs, med rynket pande, blodrød, bittersød som sorte kirsebær og lakrids, men snigløbet af lumsk eksotisk duft", eller
Silkeblød, parfumeret, sanselig, forførende, vovet, lummer, syndig".
Hvorom alting er, så er duften trods al denne variation normalt forholdsvis let genkendelig, simpelthen som "Pinot Noir" og farven er ofte til den lyse side.
Hvid Bourgogne er som formentligt bekendt lavet på Chardonnay, ofte 100%, og ellers "næsten 100%". Undtagelsen er den relativt sjældne Saint-Bris, jævnfør ovenfor, som er lavet på Sauvignon Blanc.
Når de øvrige Bourgogner ikke altid er 100% Chardonnay, så skyldes det næsten altid, at nogle få Pinot Blanc vinstokke har sneget sig ind i vinmarkerne, og i stedet for at gøre det til et problem, så har man blot tilladt det. Det er altid meget små mængder, stilen er den samme, og franskmænd er pragmatiske, når det gælder om at undgå problemer.
Chardonnay er verdens mest efterspurgte drue i vin, men smagen afhænger utroligt af jordbund, klima og vinifikation, så der kan være betragtelige forskelle i smagen. Beskrivelser, der kan komme på tale, er smør, æble, melon, ananas, nødder, fersken, røgduft, egetræ fra fadlagring. Især i Meursault også pære.
Knap moden Chardonnay smager af grønne æbler, men er druerne helt modne går det over i pære, akacie, citron, grapefrugt, nødder, kiks, smør honning, popkorn. I Chablis desuden flint, mineraler, blomster, som kombineret med en utrolig tørhed gør Chablis til et bedre valg end de sydligere Bourgognevine fra Côte D'Or, når fisken er dampet frem for stegt.
Chardonnay-vine fra lunere klima (dvs. mange oversøiske vine) bliver "tropiske" med smag af mango, fløde, banan, ananas, smør, honning og ristning.
Som ung er Chardonnayvin sprød og cremet, som ældre får den en frisk brødsmag.

8. Mad
Rød Bourgogne går især godt til fugl, til kalvekød og til svinekød. Til vildtretter kræves de allerstørste røde Bourgogner (eller Syrah-vin fra Nord-Rhône, men det er en anden historie).
Coq au vin er en klassiker ("én flaske Chambertin i sovsen og to på bordet" er opskriften, hvis man er mere end almindeligt velstillet økonomisk), men retten kan naturligvis også laves på kommunevin, eller (også klassisk) på Julienas, som er en Beaujolais-vin.
Beuf Bourgignon skal selvklart laves og nydes med Bourgognevin.
Alle hvide Bourgognevine drikkes særligt godt til fisk og skaldyr, især med sauce, hummer-suppe, gratinerede muslinger, pighvar. Jo kraftigere sauce, jo fyldigere vin. Jo mere røget eller grillet, jo mere fadsmad i vinen er ønskelig.

Bemærk, at hvide Bourgogner skal serveres ved 12º - 15ºC. Grand Cru lunest, Petit Chablis køligst. De øvrige derimellem efter devisen, jo federe og fyldig vinen er, jo lunere. Undtagelsen er naturligvis Saint Bris (på Sauvignon Blanc), som serveres køleskabskold.

9. Litteratur
Der er ikke overraskende oceaner af litteratur om Bourgogne. I boghandelen over for hospicet i Beaune kan man finde tusindvis af bind, men lad mig nævne et par stykker:
Hugh Johnson & Jancis Robinson: Den store Vinbog (giver overblikket).
Robert M. Parker Jr.: Burgundy
Robert M. Parker Jr.: Parker's Wine Buyer's Guide.
Clive Coates: Côte d'Or - A Celebration of the Great Wines of Burgundy
Olivia Callea: Gastronomisk rejse i Bourgogne
Guide Hachette
Olivier Poussier, Antoine Gerbelle, Olivier Poels: Les Meilleures Vins de France
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu