Alsace - Les Cepages

Gå til indhold

Hoved menu:

Læsesalen > Vindistrikter
Alsace

Druerne

I Alsace opdeler man frem for alt vintyperne efter druesorten, men det er dog alligevel værd at huske på, at der er særligt gode marker med "Grand Cru" betegnelse.

Der er syv særligt vigtige druesorter: Sylvaner, Pinot Blanc, Riesling, Pinot Gris (undertiden kaldet Tokay), Muscat, Gewurztraminer og Pinot Noir. Sidstnævnte giver rosévine , dog i sjældne tilfælde en lys rødvin. Af andre druer, som man kan støde på, er især Auxerrois, en hvidvinsdrue, som ikke må forveksles med druen af asamme navn i Cahors. Der er den synonym med Malbec, men det er en anden historie.

Druens navn står altid på etiketten i Alsace, dog undtaget vintypen Edelzwicker, som er blandet af flere druer.

Man kan som hovedregel sige, at Auxerrois, Sylvaner, Pinot Blanc og Riesling er typiske druer til fiskeretter, med Pinot Blanc som den mest alsidige (salater, æggeretter) og Riesling som den mest komplekse, mens Muscat og Gewurztraminer er kraftigt duftende druer til kage eller dessert eller for sidstnævntes tilfælde desuden ost. Jo sødere dessert, jo sødere vin. Til kødretter vælges Pinot Gris (især charcuteri) eller Pinot Noir (især varme kødretter). Eller måske i visse raffinerede specialtilfælde Riesling. Vedr. fois gras, se nedenfor.

De forskellige druers karakter er yderligere beskrevet andetsteds på denne hjemmeside

Regionen
Alsace adskiller sig markant fra de øvrige franske vindistrikter som det suverænt mest pittoreske, blomsterglade og farverige - men også det mest germanske. Den tyske indflydelse er tydelig på byggestilen, på køkkenet og på sproget: De fleste taler tysk her. Og sandheden er da også, at Alsace flere gange i historen har hørt til Tyskland.
Men vær ikke afskrækket af den tyske indflydelse, for hvor utroligt det end lyder, så er det kun en charme ekstra. Selv køkkenet er fremragende på trods af tysk indflydelse - hvem andre end tyskere kunne tro det? (Undskyld, tyskere!)

Landskabet

Landskabet er præget af bjergkæden "Vogeserne" i vest. Vogeserne giver læ for vestenvinden og skaber dræn i jorden på bakkerne op mod bjergene. Desuden tager Vogeserne brodden af de værste regnskyl, som afvikles på vestsiden. Men helt fri for regn kan man nu ikke kalde Alsace.

På østsiden løber Rhinen, men sandt at sige ser men nu ikke meget til den, da der er nogle km's afstand.

Vinene

Sådan lidt simplificeret kan man tale om 4 - 5 vintyper - for hver druesort (med enkelte undtagelser, dog). Men altså potentielt cirka 5 gange antallet af druesorter, som jo var 7 - 8 styk. Desuden laves der en blandingsvin "Edelzwicker", men den laves vist kun for den simpleste vintype. Vintyperne er følgende:

Den simpleste vintype er almindelig tør vin, hvid eller rosé, eller en sjælden gang rød. De hedder blot "Alsace" plus druenavnet, f.eks. Riesling.

Men hvis vinbonden høster sent eller hvis druerne er meget søde, fås en mere eller mindre sød vin. Er der tale om sen høst, hedder de "Vendange Tardive", og det vil fremgå af etiketten, da der så helt sikkert er tale om en sød dessertvin, men er druerne bare særligt søde det år, vil det ikke fremgå eksplicit af etiketten ud over af årgangsangivelsen. Så en producents "almindelige" Pinot Gris (f.eks.) er altså ikke lige tør hvert år. Somme tider må den betegnes som "halvsød". Men som hovedregel er de "almindelige" vine dog tørre. Vendange Tardive er oftest en del dyrere end de "almindelige", og er i øvrigt fantastiske ikke bare tiil dessert, men også til fois gras.

Nogle producenter laver to forskellige kvaliteter af de "almindelige" typer (af en eller flere druesorter), og de kaldes så "Préstige", "Selection" eller noget andet, som vinbonden finder på. De kan også få navn efter kommunen eller en bestemt "Côte" eller lignende. De er tørre eller måske lidt sødlige i visse årgange som de ovenstående.

De nævnte Vendange Tardive kan sammenlignes med en tysk Auslese. De er søde, fyldige og som sagt dyre, typisk ca. 200 kr pr. flaske.

De bedste marker kaldes Grand Cru plus marknavn, f.eks. "Grand Cru Frankstein", og herfra kan der både laves tør og sød vin, afhængigt af især høsttidspunktet, men som før også lidt af årgangen. De allerbedste Alsacevine er således både Grand Cru og Vendange Tardive, og de er søde.

Der er naturligvis undtagelser: Man laver (så vidt forfatteren til denne artikel ved) ikke søde vine på Pinot Noir. Og man må ikke lave Vendange Tardive på Sylvaner (men nogle gør det dog alligevel, og kalder det så bare noget andet).

Sammenfattende kan man måske sige, at i Alsace laver man tyske vine på fransk manér. Ikke det dårligste udgangspunkt.

 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu